Planen fra 1871: Hvordan Albert Pike kortlagde tre verdenskrige – og nutidens gadekampe
I 1871 skulle den amerikanske general og højtstående frimurer Albert Pike have skrevet et brev til den italienske revolutionære Giuseppe Mazzini. Brevet skitserer tre verdenskrige med ét fælles mål: Den gamle verdens religiøse, politiske og sociale orden skal brydes ned, så en ny orden kan opstå af kaosset.
De to første faser ligner i påfaldende grad det 20. århundredes historie. Den tredje beskriver en konflikt mellem politisk zionisme og den islamiske verden – en konflikt, der spreder sig til andre nationer og udmatter befolkningerne fysisk, moralsk, åndeligt og økonomisk.
Tre krige, ét historisk mål
Ifølge fortællingen skulle Første Verdenskrig knuse zarens magt i Rusland og skabe en ateistisk, kommunistisk stat. Krigen endte netop med det russiske imperiums sammenbrud i 1917, hvor Bolsjevikkerne tog magten og erstattede et kristent monarki med Sovjetunionen.
Anden Verdenskrig skulle vokse ud af modsætningen mellem fascisme og politisk zionisme. Resultatet blev Nazitysklands fald, Sovjetunionens opstigning som supermagt og oprettelsen af staten Israel i 1948 efter Holocaust.
Den tredje fase skal udspille sig mellem den islamiske verden og politisk zionisme. Slagmarken er dog ikke kun Mellemøsten. Konflikten skal splitte andre nationer, nedbryde deres sammenhængskraft og presse befolkningerne ud i total udmattelse.
Den centrale passage
I den mest kendte engelske gengivelse beskrives tredje verdenskrig således:
“Tredje verdenskrig skal fremprovokeres ved at udnytte forskellene mellem de politiske zionister og lederne af den islamiske verden. Krigen må føres således, at Islam og den politiske zionisme gensidigt tilintetgør hinanden.
I mellemtiden vil de andre nationer blive tvunget til at kæmpe til punktet for komplet fysisk, moralsk, åndelig og økonomisk udmattelse. Vi skal løslade nihilisterne og ateisterne, og vi skal fremprovokere et voldsomt socialt sammenbrud… Indbyggerne vil da være tvunget til at forsvare sig mod verdens mindretal af revolutionære.”
Teksten beskriver en kædereaktion: En regional konflikt bliver til international splittelse. Splittelsen bliver til økonomisk udmattelse. Udmattelsen bliver til social uro, som til sidst driver borgere og radikale ud i voldelige opgør.
Fra Mellemøsten til Europas gader
Konflikten i Mellemøsten er i dag flyttet ind i vestlig politik, på universiteter, arbejdspladser og sociale medier. Demonstrationer om Gaza og Israel bliver til prøver på kulturel og religiøs loyalitet. Jøder og muslimer gøres ansvarlige for stater og organisationer langt borte.
Samtidig vokser modreaktionen. Migration, kriminalitet og parallelle miljøer samles i en fortælling om et Europa, der har mistet kontrollen. Anti-immigrationsdemonstrationer møder revolutionære grupper, og begge sider ser den anden som en trussel mod civilisationen.
Vold fra militante ekstremister giver næring til den yderste højrefløj, mens racistisk vold bekræfter radikale miljøers fortælling om et fjendtligt Vesten. Revolutionær romantisering af optøjer øger kravet om hårdere statsmagt, som igen giver radikale grupper mere materiale til mobilisering.
Den totale udmattelse
Den tredje krig foregår også i hverdagen. Inflation, bolignød, energipriser, krigsudgifter og pressede velfærdssystemer opleves af borgeren som én lang nedtur. Regningen vokser, den offentlige service svækkes, og debatten bliver hårdere.
Når frygten bliver permanent, vægtes orden højere end frihed. Overvågning og undtagelsesregler fremstilles som nødvendige løsninger. Befolkningen søger en magt, der lover at standse opløsningen.
Her mødes brevet og det frimureriske begreb Ordo Ab Chao – orden ud af kaos.
STØT VERDEN IFØLGE MO
Hvis du mener, at analyser som denne fortjener mere plads end hurtige overskrifter og færdige konklusioner, så støt Verden Ifølge Mo. Din støtte finansierer den tid og research, der ligger bag arbejdet.
Bliv medlem og støt arbejdet fast: Bliv medlem af verden ifølge Mo her:
Giv et valgfrit engangsbeløb: Støt med en donation her
Orden ud af kaos
Pike udgav hovedværket Morals and Dogma i 1871. I en religiøs læsning handler Ordo Ab Chao om menneskets vej fra uvidenhed til indsigt. I en politisk læsning rummer det en mørkere mulighed: Hvis den eksisterende orden er korrupt, bliver dens nedbrydning nødvendig for at skabe noget nyt.
I dele af den esoteriske tradition fremstilles en oplyst elite som bærer af en viden, flertallet ikke har. Det skaber ideen om, at befolkningen skal ledes gennem kriser, den ikke selv forstår. Pikes brug af navnet Lucifer – latinsk for “lysbringer” – har forstærket mistanken, selvom det i teksten bruges som et symbol på kundskab.
Det centrale er forestillingen om, at sandheden tilhører de få, mens flertallet styres mod et mål, der holdes skjult.
Ligheden er ikke et bevis – men filosofien er ægte
Sammenfaldet mellem brevets tekst og historiens gang er slående, men brevet i sig selv beviser ikke en 150 år gammel konkret køreplan. Dokumentets oprindelse er alt for uklar.
Men man behøver ikke brevet for at finde tankegangen. Læser man Albert Pikes eget hovedværk, Morals and Dogma fra 1871, træder den samme filosofi frem. Bogen er en historisk kendsgerning. Her beskriver Pike, hvordan samfund og mennesker skal ledes gennem kriser, kaos og moralsk opløsning for at nå til en højere orden (Ordo Ab Chao). Han beskriver en model, hvor den sande indsigt tilhører de få indviede, mens flertallet styres af kræfter og konflikter, de ikke selv gennemskuer.
Stater, efterretningstjenester og lukkede netværk arbejder langsigtet og udnytter samfundsmæssige spændinger. Organiseret magt bør undersøges sagligt, ikke afvises med letkøbt latterliggørelse.
Om brevet er skrevet bagudrettet af en senere forfatter, ændrer ikke på sagens kerne: Det beskriver en universel politisk og filosofisk drejebog, som vi ser folde sig ud i dag.
Skab en konflikt, lad yderfløjene bekræfte hinandens frygt, pres økonomien og institutionerne til bristepunktet, og vent på, at en udmattet befolkning selv forlanger en ny orden.
