Læs også: Nedbrydning af Frihed? Censur for at Beskytte de Yngste – Eller Noget Helt Andet?
I dagens Danmark ser vi et stigende antal lovforslag med det formål at beskytte de unge mod skadelige påvirkninger, særligt fra sociale medier. Regeringens forsøg på at skabe restriktioner for børn og unge præsenteres som en måde at beskytte den næste generation mod teknologiens negative påvirkninger. Men hvor mange almindelige danskere indser, at disse love faktisk kan ende med at fratage dem friheden til at opdrage deres børn og forholde sig kritisk til statens magt?
Historien viser, at lignende love har eksisteret før – og ikke altid med gode resultater. I 1920’ernes Tyskland troede man også på at beskytte ungdommen med en lov, der skulle skærme dem mod “skadeligt indhold” i litteratur og film. De tyske forældre fandt tryghed i, at staten tog ansvaret for, hvad deres børn kunne eksponeres for, men som tiden gik, blev denne beskyttelseslov et redskab for censur. Da nazisterne kom til magten, brugte de samme love til at forme den offentlige opinion og undertrykke alle, der afveg fra statens ideologiske kurs.
Forældreansvaret Forflyttes til Staten
Den samme dynamik ses i dag, hvor mange forældre ønsker, at staten tager ansvaret for deres børns digitale adfærd. Forældrene håber, at en lovgivning kan sætte grænser for de unge, som de ikke selv tør håndhæve. Men her opstår et problem, når curlingforældre undlader at tage det ansvar, der burde være deres. I stedet for at sætte grænser i hjemmet bliver det staten, der dikterer børns skærmtid og digitale vaner. Forældrene frasiger sig deres autoritet og afhænger af en lovgivning, der kan udgøre en reel trussel mod friheden.
Det er som om mange voksne i dag glemmer, at opdragelse netop handler om at vejlede, sætte grænser og tage beslutninger, som ikke altid er behagelige for børnene. Det er urealistisk at tro, at børn altid vil acceptere de valg, der er bedst for dem – men det er her forældre har en vigtig rolle. Frygten for at gøre børn kede af det må ikke føre til, at de voksne overdrager opdragelsen til staten. Denne ansvarsfraskrivelse og afhængighed af regeringskontrol er et skridt hen imod et socialistisk kontrolsamfund, hvor borgerne ikke selv tager ansvar, men lader staten regulere alle aspekter af deres liv.
Dette indhold er låst til medlemmer.
✅ BLIV MEDLEM
Få uafhængig journalistik fra kun 45 kr. pr. måned
Støt månedligt (klik her) / Støt årligt (klik her)
⬇️ Log ind herunder, hvis du allerede er medlem.
Som medlem får du ikke kun adgang til uafhængige nyheder uden filter. Du får også en række medlemsfordele:
Som medlem får du adgang til langt mere end uafhængige nyheder. Du bliver en del af et fællesskab og får fordele, som gør dit medlemskab værdifuldt fra dag ét:
✅ Frie og uafhængige nyheder – læs alle artikler uden begrænsning
✅ Få indflydelse på indholdet
Bliv medlem i dag og se verden fra en vinkel, ingen taler om i mainstream medier.
Kilder
1. Knuth, R. (2006). Burning Books and Leveling Libraries: Extremist Violence and Cultural Destruction. Praeger Publishers.
2. Shirer, W. L. (1960). The Rise and Fall of the Third Reich. Simon and Schuster.
3. Australian Government. (2024). “Prime Minister announces social media restrictions for minors.” Government Press Release.
4. Mitchell, N. (2024). Interview with Anthony Albanese on 3AW Radio. Transcript available online.
5. Freedom House. (2023). Freedom on the Net 2023: The Decline of Digital Rights. Freedom House Publications.
6. Amnesty International. (2023). “Social Media Restrictions in Authoritarian Regimes.” Amnesty Report.
7. Centre for Social Media Research. (2024). Age Restrictions and Social Media: The Implications of Censorship Policies. National University Press.
8. BBC News. (2024). “Social Media Age Restriction Laws: A Growing Trend.” BBC News Online.
9. Hill, L. (2024). The Anticitizen Perspective on Freedom and Censorship. Anticitizen Publications.
10. Chomsky, N. (2011). Media Control: The Spectacular Achievements of Propaganda. Seven Stories Press.
En reaktion