Israel opretter koncentrationslejr i Gaza – vil skyde alle udenfor.
Israels nye plan for Gaza vækker international chok og fordømmelse. Forsvarsminister Israel Katz har beordret hele Gazas befolkning samlet i én koncentrationslejr på ruinerne af Rafah – under israelsk kontrol og med truslen om død for dem, der ikke retter ind.
Planen omtales af de israelske myndigheder som en “humanitær løsning”, men det ændrer ikke på realiteten: Gaza forvandles til en moderne koncentrationslejr, hvor civilbefolkningen fratages enhver form for frihed, og hvor alle, der nægter at lade sig interneres, risikerer at blive skudt.
Ifølge Haaretz skal 600.000 mennesker i første omgang flyttes ind i området, og derefter hele Gazas befolkning. Ingen får lov til at forlade området igen – medmindre de frivilligt accepterer deportation ud af Gaza.
Skyd alle udenfor
Det mest skræmmende aspekt: Udtalelser og militære ordrer indikerer, at alle udenfor koncentrationslejren i praksis vil blive opfattet som fjendtlige elementer – og dermed legitime mål.
Det betyder, at civile palæstinensere, der nægter at blive spærret inde, kan blive skudt eller bombet med fuldt overlæg.
Menneskeretsadvokat Michael Sfard kalder det en køreplan for forbrydelser mod menneskeheden: “Det her handler ikke om sikkerhed – det handler om at samle og fordrive en hel befolkning. Når tvang, frygt og våben bruges til at gennemtvinge ‘emigration’, er det ikke frivilligt. Det er forbrydelse.”
Din støtte gør forskellen
(artiklen fortsætter nedenfor)
Denne artikel er ikke skrevet med støtte fra fonde, partier eller koncerner – den er kun mulig, fordi nogle af jer vælger at bakke op.
Hvis du vil have flere artikler som denne – der stiller magten til ansvar og nægter at tie – kan du:
- Blive abonnent og få adgang til alt indhold – både her og på Instagram
- Donere via MobilePay her:
Når staten og markedet flyder sammen, og censuren ikke længere behøver love, er uafhængig journalistik vores sidste forsvar. Din støtte er med til at holde systemet ansvarligt – og os fri.
Historikere: Etnisk udrensning forklædt som humanitær indsats
Professor Amos Goldberg, Holocaustforsker ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, siger det uden omsvøb: “Det her er en koncentrationslejr. Ikke en by. Ikke en sikker zone. Det er et område uden arbejde, uden frihed, uden fremtid. Et sted, man tvinger folk hen, før man forsøger at slippe af med dem permanent.”
Han spørger direkte: Hvad sker der med de palæstinensere, der nægter at gå ind? Hvad gør man, når tusinder siger nej til at blive interneret?
Trump, Netanyahu og Nobels fredspris
Planen præsenteres kort før Benjamin Netanyahus møde med Donald Trump i Washington – samme Trump der tidligere i år foreslog, at Gaza burde “renses” og at palæstinensere burde “emigrere frivilligt”.
Netanyahu har nomineret Trump til Nobels fredspris og hævder, at udrejsen vil give palæstinenserne “en bedre fremtid”. Men mange ser det som et kynisk spil, hvor etnisk udrensning fremstilles som en hjælp.
Dokumenter, som Reuters har set, viser, at der allerede er præsenteret en plan om “humanitære transitlejre” – både i Gaza og i udlandet – til den amerikanske administration. Den kaldes Gaza Humanitarian Foundation, men organisationen nægter at stå bag dokumentet.
Israel modsiger sig selv
Israels militære ledelse har tidligere benægtet, at der skulle være planer om at samle og deportere civilbefolkningen. Men Katz’ egne ord viser, at det netop er planen – og at arbejdet på koncentrationslejren kan begynde allerede under en våbenhvile.
Tre israelske soldater har nu indgivet klage, fordi de nægter at medvirke til at gennemtvinge flytningen. De mener, operationen bryder med både israelsk og international lov.
Et mørkt kapitel i realtid
Koncentrationslejre hører ikke fortiden til. I Gaza opføres én i dette øjeblik – med støtte fra stormagter og med verdens øjne rettet mod fodboldkampe og sommerscener.
Spørgsmålet er ikke længere, om det sker – men hvor længe verden vil lade det ske.