Den 17. september 2024 oplevede Libanon en række koordinerede eksplosioner, der målrettede kommunikationsenheder, primært personsøgere og walkie-talkies. Argumentet bag dette var, at det havde til hensigt at ramme Hizbollah-medlemmer. Resultatet var dog et ganske andet, da mange civile blev sårede og dræbt i angrebet. Enhederne detonerede næsten samtidigt på forskellige steder, herunder Beirut og det sydlige Libanon, hvilket resulterede i betydelige tab og udbredt panik.
Ofre og konsekvenser
•Mindst 12 mennesker blev dræbt, herunder civile.
•Over 3.000 personer blev såret, mange med alvorlige skader på ansigt, hænder og mave.
Eksplosionernes påvirkning på sundhedssystemet
Eksplosionerne fandt sted på offentlige steder som købmandsforretninger og gader, hvilket førte til civile tab. Sundhedsfaciliteter blev overvældet af det pludselige antal tilskadekomne, heriblandt mange børn og ældre. Hizbollah fordømte angrebene og kaldte dem et alvorligt sikkerhedsbrud. Gruppen beskyldte Israel for at stå bag eksplosionerne, en påstand som Israel i første omgang afviste.
Israels erkendelse af ansvar: Netanyahu bryder tavsheden
Den 10. november 2024 indrømmede Israels premierminister Benjamin Netanyahu, at han havde godkendt operationen i Libanon, der angiveligt var målrettet Hizbollahs kommunikationsudstyr. Denne udtalelse, der kom under et kabinetmøde, markerede en betydelig ændring i forhold til tidligere udmeldinger. Netanyahu bekræftede, at han i september havde givet grønt lys til operationen, hvilket også blev officielt bekræftet af hans talsmand, Omer Dostri.
Hændelsen har forstærket de eksisterende spændinger mellem Israel og Hizbollah og rejst alvorlige bekymringer om målretning af civile områder og overholdelsen af internationale humanitære love fra Israels side. Netanyahus anerkendelse betyder altså, at Israel officielt har taget ansvar for disse angreb.
International fordømmelse af angrebet
FN har skarpt fordømt angrebet i Libanon, hvor eksploderende personsøgere forårsagede betydelige civile tab. FN’s generalsekretær António Guterres og højkommissær for menneskerettigheder Volker Türk påpegede, at angrebet udgjorde en potentiel overtrædelse af international humanitær lov, da det ramte tusindvis uden skelnen mellem civile og militære mål. Amnesty International og EU har ligeledes kritiseret angrebet, som de mener var designet til at sprede terror og udgør en alvorlig krænkelse af internationale regler.
“Angreb, der rammer civile uden skelnen, er en direkte krænkelse af internationale humanitære love og underminerer al tillid til fredsprocesser og sikkerhed.”
– FN’s generalsekretær António Guterres
Brugen af teknologi som våben: Etisk og juridisk dilemma
Efter angrebet bekræfter det libanesiske sundhedsministerium, at mange af dem, der blev behandlet på skadestuer, var iført civilt tøj. Sundhedsministeriet rapporterede i øvrigt, at sundhedsarbejdere også var blandt de sårede.
Israels argument om at målrette angrebet mod terrorister klinger derfor hult, da denne operation ramte et påfaldende stort antal civile. Hvis det simple term “terrorist” er nok til at retfærdiggøre et angreb, der bryder internationale krigslove, så er der grund til stor bekymring. Alene det at der findes teknologi, der kan få personlige enheder (fx tablets, smartphones, personsøgere og laptops) til at eksplodere, er tankevækkende, og at vi nu tilmed har set det anvendt, er epokegørende.
For skulle en vilkårlig stat beslutte sig for, at visse borgere går ind under kategorien terrorist, fordi de eksempelvis stiller spørgsmålstegn ved regerings agenda, risikerer de så at blive gjort til målskive gennem egen telefon? Det lyder måske søgt, men ikke desto mindre tyder det på, at det var hvad vi så i Libanon.
Dansk fokus på terrorlovgivning og ytringsfrihed
I Danmark har vi siden den 7. oktober 2023 set en stigning i myndighedernes registrering af anmeldelser og sigtelser for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, som omhandler billigelse af terrorhandlinger. Den præcise opgørelse af antallet af sigtelser i denne periode er ikke offentliggjort, men vi har set mange af disse sager omtalt i medierne, og justitsministeren har udtalt, at han forventer flere sager om billigelse af terror i den nærmeste fremtid.
Det er påfaldende, at stigningen netop sker i kølvandet på, at flere udtaler sig kritisk som Israel og deres krigsgerninger, og at dette slås så hårdt ned på af det danske retssystem.
Som et konkret eksempel kan vi se på sagen om Nidal El-Jabri, medlem af Enhedslisten, som er blevet sigtet for billigelse af terror efter en udtalelse under en demonstration i København den 29. oktober 2023, hvor han sammenlignede Hamas med frihedskæmpere.
‘Skooshy’, ‘shoogly’ and ‘hoaching’ among words added to Oxford English Dictionary.https://t.co/2NsncXHt5T
— STV News (@STVNews) June 25, 2025
Historisk kontekst: Fra frihedskæmper til terrorist – et skiftende narrativ
Sagen om Nidal El-Jabri er særligt interessant både på grund af hans tankevækkende sammenligning, men særligt også grundet reaktionen herpå. Fortiden netop har vist os, at opfattelsen af, hvem der er frihedskæmper, og hvem der er sabotør eller terrorist, kan ændre sig gennem tiden. Helt konkret ved vi eksempelvis, at de danske frihedskæmpere under Anden Verdenskrig blev anset for at være terrorister og sabotører fra et nazistisk synspunkt. Og grundet at Danmark førte samarbejdspolitik med Tyskland, anså den danske stat altså også modstandsaktiviteter som sabotage og ulovlige handlinger, der kunne bringe Danmark i konflikt med besættelsesmagten. Efter samarbejdspolitikkens ophør blev den danske modstandsbevægelse dog i stigende grad set som folkehelte. Der skete altså et stort skred i, hvordan man opfattede de præcis samme mennesker og deres dagsorden, på meget kort tid.
Hvem definerer en terrorist, og hvad er konsekvenserne?
Historien viser os herved, at det er relevant at stille sig kritisk overfor, hvem der bliver kategoriseret som terrorister af staten, og hvorfor. Det simple term “terrorist” kan og må ikke være nok til, at man ikke vil stille sig undrende overfor årsagen til denne stempling. Dette term alene burde ikke give hverken stat eller ordensmagt fripas til at handle i uoverensstemmelse med hverken ytringsfriheden, krigslove eller menneskerettigheder.
https://www.euronews.com/2024/11/11/netanyahu-admits-israel-behind-pager-attack-in-lebanon
https://www.hrw.org/news/2024/09/18/lebanon-exploding-pagers-harmed-hezbollah-civilians
https://www.newarab.com/news/netanyahu-admits-ordering-lebanon-pager-attack
https://www.bt.dk/politik/politiet-sigter-medlem-af-enhedslisten-for-terrorbilligelse
