Sammen om et stærkere fællesskab

Jeg har længe haft et ønske om at skabe en forening for ligesindede. Vi ved alle, at noget er galt i verden – i samfundet som helhed. Det står klart for enhver, der har fulgt min og lignende profiler, som har turdet gå imod den hjernevask, vi alle udsættes for, og i stedet har lavet deres egen research. Det er en realitet, vi ikke kan ignorere.

Problemet er, at vi ikke kan redde verden alene. Vores indflydelse på systemet er minimal, og det kan virke både drænende og demotiverende. Vi ved, at der er noget galt – og det kan være svært at ændre. Men det, vi kan gøre, er at være der for hinanden.

Vi kan hjælpe hinanden med at navigere gennem kaosset, støtte hinanden, og sammen opbygge en bevægelse, hvor vi står stærkere som fællesskab.

Vi vil væk fra skærmene, møde hinanden ansigt til ansigt og bygge noget, der er stærkt, vedvarende og giver os tryghed i en usikker fremtid. Vi er stærkest, når vi løfter i flok.

Derfor arbejder jeg på at skabe en forening – et fællesskab – hvor vi hjælper hinanden og står sammen. Jeg er nysgerrig på, hvor stort potentiale der kunne være i en sådan bevægelse, og derfor vil jeg gerne høre fra jer, der mærker, at dette resonerer.

Hvis det lyder som noget for dig, så send en e-mail, hvor du fortæller, hvorfor du ønsker at være en del af fællesskabet. Hvad driver din motivation? Hvilke idéer har du? Hvordan ser du dig selv bidrage? Det kan være gennem konkrete kompetencer, der kan styrke gruppen, men det kan lige så vel være gennem bløde værdier, kreativitet, medmenneskelighed og lysten til at stå hinanden nær i en kaotisk verden.

Send din e-mail til: verdenifolgemo@hotmail.com

Jeg glæder mig til at høre fra jer!

Mo

Leave Your Comment

Nyheder

Relaterede nyheder

Frankrigs vrede. Borgerne betaler, mens magten fortsætter

Mens politikere og medier har travlt med at pege fingre ad befolkningen og give demonstranterne skylden for uroen i Frankrig,

Læs artikel →

Rabbineren, som Hitlers mænd hjalp ud af Europa

Redningen af Chabads leder Da Benjamin Netanyahu i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne mødtes med en ældre rabbiner

Læs artikel →

Hvis de kendte dem, hvorfor standsede de dem ikke?

Verden efter 11. september, del 2 Fik du ikke læst første del af serien? Her fulgte vi forbindelsen mellem Oslo-processens

Læs artikel →