-DET ER SGU IKKE DIG, DER ER SKØR – DET ER SYSTEMET
Inspireret af Mo’s instagram posts igår d. 21. juli 2025
Tror fandme jeg ved at blive sindssyg af det her shitshow.” – Mo på sin instagram story igår.
Du er ikke alene. Hvis du – ligesom os – også sidder og tænker “hvorfor bliver jeg flået for at handle ærligt, mens milliardkoncerner ruller sig i overskud?”, så læs med. For vi har været på dybt vand, og nu skal sandheden op til overfladen.
PRISSTIGNINGER SOM STRAF FOR AT VÆRE ÆRLIG?
På vej hjem fra arbejde hører vi i radioen, at butikstyverier er steget markant de seneste år.
Og hvad er svaret ifølge butikkerne?
“Lad os hæve priserne – for dem der rent faktisk betaler for varerne.” – Læs artiklen her: “Butikstyverier tvinger butikker til at ændre adfærd – se konsekvenserne for sortiment og priser”.
Læs også: Butikstyverier buldrer videre i 2025: Ingen tegn på fald – få overblikket her
Lad lige den synke ind. Du bliver flået i kassen, ikke fordi du har gjort noget forkert, men fordi andre ikke kan betale. Det kaldes ikke løsningen på et problem – det kaldes kollektiv straf forklædt som forretningsmodel.
HVAD HVIS JEG SAGDE, AT DET ER EN LØGN?
For det mest provokerende er: De klarer sig bedre end nogensinde!
Coop Danmark melder om et overskud på 818 millioner kr. i 2024.
Salling Group kalder året for “historisk” og styrker deres egenkapital med 14 milliarder kr.
Dagrofa rider på bølgen med 92,6 millioner kr. i overskud og en omsætning tæt på 20 milliarder.
Selv Matas – hvor man skulle tro at damernes sticky fingers havde tømt hylderne – har haft en omsætningsstigning på over 1,6 milliarder kr. på ét år.
Så nej – butikkerne går ikke konkurs. De skovler penge ind.
Din støtte gør forskellen
(artiklen fortsætter nedenfor)
Denne artikel er ikke skrevet med støtte fra fonde, partier eller koncerner – den er kun mulig, fordi nogle af jer vælger at bakke op.
Hvis du vil have flere artikler som denne – der stiller magten til ansvar og nægter at tie – kan du:
- Blive abonnent og få adgang til alt indhold – både her og på Instagram
- Donere via MobilePay her:
Når staten og markedet flyder sammen, og censuren ikke længere behøver love, er uafhængig journalistik vores sidste forsvar. Din støtte er med til at holde systemet ansvarligt – og os fri.
HVAD ER DET VIRKELIGE PROBLEM?
Det er ikke dig. Det er heller ikke butikstyvene.
Det er systemet. – De gaslighter roden til problemet ved inddirekte at sige at du skal tro at butikstyvene er dem du skal være sur på. Men i stedet skal du bebrejde de allerede alt for høje priser, som gør folk der ikke har råd til mad, må stjæle for at overleve. Men supermarkederne vil ikke have skylden – så de peger bare på “andre”, som værende problemet. Hånden der peger, peger selv 3 fingre mod sig selv! De er problemet…
Vi snakker om et samfund, hvor moms lægges ovenpå moms. Hvor beskatning ikke længere er en fordelingsmekanisme, men et kvælertag på de laveste indkomster. Hvor vi hellere jagter “usynlige fjender” som småsvindel og sociale ydelser, end vi tør tage fat om roden: uretfærdig skattepolitik og korporativ profitmaskineri.
FORESTIL DIG NOGET ANDET…
Forestil dig et land hvor moms var progressiv – så dem der havde mindst, betalte mindst og hvor man ikke blev straffet for at være en ærlig kunde.
Men nej.
For det handler ikke om retfærdighed – det handler om at gøre dig fattigere, mere afhængig og mere kontrollerbar.
HVAD KAN DU GØRE?
Her er fem ting du kan starte med allerede i dag:
Del artikler som denne – oplys dine venner og familie.
Køb lokalt og direkte fra producenter såsom bondegårde og vejboder, så du undgår de store kæder.
Krav om gennemsigtighed: Skriv til din butik og spørg, hvordan de prissætter.
Organisér dig: Find fællesskaber ligesom verdenifolgemo, der kæmper mod ulighed.
Stem med din pung – beløn de virksomheder, der er fair, og fravælg dem der udnytter.
Det er på tide at kalde det, hvad det er:
Et systemisk røveri i høflig indpakning.
Du er ikke sindssyg.









