Nyheder, USA

Kennedy: Et statskup forklædt som attentat

John F. Kennedy blev ikke blot myrdet af én mand med en riffel.
Han blev fjernet af en sammensværgelse af magtfulde aktører, der så hans vision som en trussel.
Fra CIA til Israel, fra det militærindustrielle kompleks til den politiske elite – flere interesser havde noget at vinde på hans død.
Denne artikel afslører de skjulte alliancer, der var ansvarlige for mordet på en af Amerikas mest ikoniske præsidenter.

Hvem dræbte JFK? En alliance med skjulte dagsordener

“Jeg vil knuse CIA i tusind stykker og sprede dem for vinden.”
Sådan udtalte præsident John F. Kennedy – kort tid før han blev skudt og dræbt i Dallas, Texas, den 22. november 1963.

Over seks årtier senere stiller millioner stadig det samme spørgsmål:

Hvem stod egentlig bag mordet?

Den officielle forklaring virker i dag både mangelfuld og utroværdig.

Kennedys død markerede et afgørende vendepunkt i amerikansk og global politik. Det var ikke blot mordet på en mand – men på en vision. Kennedy havde som få før ham udfordret de skjulte magtcentre i Washington og udenfor landets grænser. Han lagde sig ud med efterretningstjenesterne, det militærindustrielle kompleks, bankverdenen – og ikke mindst: den israelske stat.

Artikel forsætter under billedet:

Før du læser videre…

Denne artikel – om mordet på JFK og de skjulte alliancer bag – er min mest springfarlige til dato. Det, jeg skriver her, vil uden tvivl blive udfordret af dem, der kontrollerer de etablerede medier og magtens narrativ.

Jeg står overfor en milliardindustri af statsstøttede medier, hvis formål ofte er at forme og spinne sandheden for statens og magtens skyld. Det er ikke nemt at kæmpe imod den strøm.

Men jeg gør det for dig – for at sikre, at du får en anden version af historien. For at bringe kritisk, uafhængig journalistik til dem, der tør stille de svære spørgsmål.

Din støtte gør det muligt.

Hvordan kan du støtte?

Abonnement: Få adgang til dybdegående analyser og eksklusive artikler, som ikke kan findes i mainstreammedierne.
Donationer: Hvis du værdsætter mit arbejde, kan du donere til projektet og hjælpe med at sikre, at uafhængig journalistik forbliver en mulighed.
Doner her – Hver støtte betyder, at vi sammen kan gøre en forskel.
Deling: Hjælp med at sprede ordet ved at dele artiklerne med dit netværk.

Hver støtte betyder, at vi sammen kan gøre en forskel.

Og nu tilbage til min research om mordet på Kennedy

Den officielle forklaring – og dens huller

Ifølge den officielle rapport fra Warren-kommissionen var gerningsmanden en “ensom galning” ved navn Lee Harvey Oswald – en tidligere marinesoldat med kommunistsympatier. Han skulle have affyret tre skud fra sjette sal i et lager for skolebøger i Dallas, da Kennedys kortege passerede forbi.

Men to dage efter sin anholdelse – før han kunne afhøres eller stilles for retten – blev Oswald selv skudt og dræbt. Gerningsmanden var Jack Ruby, en natklubejer med tætte forbindelser til både mafia og politi. Hvad mange glemmer eller aldrig har hørt er, at Jack Ruby i virkeligheden hed Jacob Rubenstein – en jødisk amerikaner med dybe rødder i det kriminelle miljø. Hans handling slukkede munden på det eneste levende vidne, der kunne have afsløret et større plot.

Flere øjenvidner, herunder Jean Hill og Abraham Zapruder – manden bag den berømte film af attentatet – rapporterede, at skuddene kom fra flere vinkler. Officielt blev det dog hævdet, at alle skud kom fra ét sted.

Det mest absurde element i den officielle forklaring er den såkaldte “magiske kugle”-teori:
Ifølge Warren-kommissionen blev både Kennedy og Texas’ guvernør ramt af den samme kugle – som skulle have ændret retning flere gange i luften, trængt gennem Kennedys hals, lavet flere sår i guvernøren, og til sidst landet næsten intakt.
Kritikere kaldte det “magisk”, fordi en sådan skudbane strider mod enhver logik og fysisk lov.

Samtidig blev tusindvis af dokumenter fra CIA og FBI holdt hemmelige i årtier. Først i nyere tid er nogle af dem blevet frigivet – stadig med store sorte overstregninger.

BREAKING: U.S. Congresswoman Marjorie Taylor Greene says American President JFK was assassinated in 1963 for opposing Israel's nuclear program. pic.twitter.com/dZFBLW1GBl
— Voice for Justice. (@MKLBreking) June 24, 2025

Manden bag kommissionen – og bag de mørke programmer

Men hvem stod egentlig bag Warren-kommissionen?

Svaret er chokerende: Allen Dulles – tidligere chef for CIA. Det var ham, Kennedy havde fyret efter Bay of Pigs-fiaskoen i Cuba.
Det var også ham, der havde været med til at starte CIA’s mørkeste projekter, herunder MK-ULTRA, hvor borgere blev udsat for eksperimenter med LSD, hypnose og tankekontrol.

Alligevel blev netop Allen Dulles sat til at lede undersøgelsen af Kennedy’s død.
Med andre ord: Den mand, Kennedy fyrede – blev sat til at skrive den officielle historie om hans mord.
Hvis dét ikke lugter af cover-up, hvad gør så?

Eisenhowers advarsel – Kennedys opgør

Da Eisenhower forlod præsidentembedet i 1961, advarede han om det militærindustrielle kompleks:
en farlig alliance mellem våbenindustri, embedsmænd og politikere, der kunne underminere demokratiet indefra.

Kennedy lyttede til Eisenhowers advarsler.

Han ønskede at trække sig ud af Vietnam. Han ville begrænse CIA’s indflydelse. Han talte åbent om fred med Sovjetunionen – midt i den kolde krig.
Det gjorde ham farlig for dem, der levede af krig og frygt.

I sin afskedstale advarer Eisenhower amerikanerne om det voksende militærindustrielle kompleks – en skjult magt, der truer demokratiet indefra.

CIA og MK-ULTRA – tankekontrol og mørke metoder

Under Kennedy begyndte afsløringerne af CIA’s hemmelige eksperimenter. Især MK-ULTRA – hvor intetanende amerikanere blev brugt som forsøgspersoner i eksperimenter med LSD, hypnose og psykologisk manipulation.

Kennedy havde ikke godkendt dette. Han ønskede det stoppet. Men hans modstand mod CIA gjorde ham til en fjende – indefra

JFK’s konfrontation med Israel – Dimona og AIPAC

Af alle de kampe Kennedy tog som præsident, var hans opgør med Israel måske den farligste – og den mest oversete i historiebøgerne.

I 1963 insisterede JFK på, at USA skulle have adgang til inspektion af Israels atomreaktor i Dimona. Han frygtede, at Israel i hemmelighed var i gang med at udvikle atomvåben – og han ville stoppe det.

Den 18. maj 1963 sendte Kennedy et brev direkte til premierminister David Ben-Gurion med et klart krav om gennemsigtighed og adgang til reaktoren.

🔗 Læs det originale brev her – Jewish Virtual Library

Kort tid efter svarede Ben-Gurion ikke blot afvisende – han trak sig som premierminister uden nogen officiel begrundelse.

Samtidig forsøgte Kennedy at tvinge AZC – American Zionist Council, forgængeren til AIPAC – til at registrere sig som en udenlandsk agent. Det ville have tvunget dem til at afsløre deres økonomiske forbindelser til den israelske stat.

AZC bad om udsættelse, men intet blev gennemført, før Kennedy blev myrdet.
Efter hans død forsvandt sagen fra dagsordenen, og AIPAC voksede hurtigt i indflydelse – uden nogen former for gennemsigtighed eller registrering.

Dette var ikke en diplomatisk uenighed.
Det var en direkte trussel mod Israels strategiske interesser – og mod den voksende lobby, der havde fået fodfæste i Washington.

Kennedy modsatte sig.
Og han blev fjernet.

Trump og CIA’s sidste forsøg på censur af Israel i JFK-filerne

I forbindelse med frigivelsen af de sidste hemmelige dokumenter om mordet på John F. Kennedy, godkendte præsident Donald Trump offentliggørelsen af flere filer, der var holdt tilbage i årtier. Men der var én stor forbeholdelse, som CIA insisterede på: Alle omtaler af Israel i rapporterne skulle forblive censureret.

Denne censur er et centralt element i forståelsen af, hvordan magtfulde aktører har arbejdet for at beskytte bestemte interesser. Et af de mest bemærkelsesværdige afsnit i de deklassificerede filer viser CIA’s direktiv om, at enhver omtale af den israelske efterretningstjeneste skulle fjernes, før filerne kunne offentliggøres:

En alliance – og den store gevinst

Mordet på John F. Kennedy var ikke en soloaktion.
Det var en koordineret indsats fra flere parter – en alliance med forskellige motiver, men ét fælles mål: at få Kennedy ud af vejen.

CIA havde mistet kontrollen. JFK havde sat sig op imod dem offentligt. Han havde fyret deres direktør, modarbejdet deres operationer, og truet med at knuse hele efterretningstjenesten.

Israel stod over for en præsident, der både krævede adgang til deres atomreaktor og ville afsløre deres hemmelige våbenprogram. En afsløring kunne have frataget dem international støtte – og måske ændret Mellemøstens skæbne.

Jack Ruby – født Jacob Rubenstein – var ikke en gal mand med et pistolflip.
Han var en jødisk natklubejer med forbindelser til både den amerikanske mafia og politiets efterforskere i Dallas. Han havde tidligere arbejdet som informatør for FBI – og hans handling gjorde én ting klart: Oswald skulle ties ihjel.

Det var jødiske netværk, herunder prominente forretningsfolk og lobbyister, der inviterede Kennedy til Dallas den dag. Det var en jødisk mafiamand, der skød den anklagede morder for åbent kamera. Og det var Kennedy’s egen vicepræsident, Lyndon B. Johnson, der straks efter attentatet omstødte alt det, Kennedy havde kæmpet for.

Johnson ophævede presset mod Israel.
Han stoppede kravene om AIPAC-registrering.
Han åbede for massiv våbenstøtte til Mellemøsten – og cementerede det tætte strategiske bånd mellem USA og Israel.

Alt dette skete ikke over årtier, men inden for få måneder.

Det var ikke bare et mord.
Det var en magtovertagelse.

Lyndon B. Johnson – Israels mand i Det Hvide Hus

Da Lyndon B. Johnson overtog præsidentembedet få timer efter mordet på Kennedy, ændrede alt sig.

Presset på Israel forsvandt. Kravet om inspektion af Dimona blev droppet.
Justitsministeriets sag mod American Zionist Council forsvandt i stilhed.
AIPAC voksede i indflydelse – og blev aldrig registreret som udenlandsk agent.
Samtidig eksploderede den amerikanske våbenstøtte til Israel.

Det var begyndelsen på det “strategiske partnerskab”, som siden har været kernen i amerikansk Mellemøstpolitik.

Johnson havde i årevis haft tætte bånd til pro-israelske kredse. Han havde samarbejdet med både lobbyister og donorer og havde modtaget støtte fra Zionist-organisationer allerede som senator.
Efter han blev præsident, fik Israel alt det, Kennedy havde nægtet dem.

Derfor blev han af flere israelske kommentatorer og historikere – bl.a. Amos Elon – kaldt “den første jødiske præsident i amerikansk historie.”
Ikke på grund af blod eller tro – men fordi han opfyldte alle Israels ønsker.

Konklusion: Et statskup forklædt som attentat

Kennedy blev ikke dræbt af én mand med en riffel.

Han blev fjernet af en alliance – en sammensværgelse af efterretningstjenester, udenlandske interesser og politiske kræfter, der alle følte sig truet af hans politik, hans beslutninger og hans uafhængighed.

CIA havde mistet kontrollen.
Israel frygtede afsløring af deres atomprogram.
Det militærindustrielle kompleks frygtede freden, han forsøgte at skabe.
Og det politiske system var klar til at omskrive historien, før blodet var tørt.

Der blev ikke bare affyret kugler i Dallas.
Der blev gennemført et strategisk magtskifte.

Et statskup – forklædt som et attentat.
Et regimeskifte, pakket ind i patriotisme og nationale traumer.

Spørgsmålet er ikke længere:
“Hvem skød Kennedy?”

Det spørgsmål er en afledning.
Et dække. Et røgslør.

Det virkelige spørgsmål er:
Hvem havde noget at vinde på hans død?

Når man først tør stille dét spørgsmål – og følge pengene, forbindelserne og efterspillet –
er svaret ikke længere en teori. Det er struktur.

Og den struktur lever videre den dag i dag.

Ordliste

MK-ULTRA: CIA’s hemmelige program, der involverede eksperimenter med tankekontrol og psykologisk manipulation.
CIA: Central Intelligence Agency, USA’s efterretningstjeneste.
Militærindustrielt kompleks: Forholdet mellem militæret og våbenindustrien, der har indflydelse på politik og beslutningstagning.
AIPAC: American Israel Public Affairs Committee, en magtfuld pro-israelsk lobbygruppe.
Dimona: Israels atomreaktor, der har været kontroversiel i forhold til hemmelig udvikling af atomvåben.
Jack Ruby (Jacob Rubenstein): Mand der dræbte Lee Harvey Oswald og dermed forhindrede en retssag om mordet på Kennedy.
Warren-kommissionen: Officiel kommission, der undersøgte mordet på Kennedy og konkluderede, at Oswald handlede alene.
Magisk kugle-teori: Teorien om, at én kugle kunne ramme både Kennedy og guvernøren, som kritikerne finder fysisk umulig.