Staten vil styre digitale stemmer med ny medieombudsmand
Debatten om statens rolle i regulering af medier og digitale platforme er taget til. Kulturministeriet har sendt et lovforslag i høring om en ny medieombudsmand. Forslaget udspringer af en politisk aftale fra december 2025 og retter sig især mod alternative medier og digitale udgivere. Hvis det vedtages, oprettes en ny myndighed med direkte beføjelser over for indhold, der bliver offentliggjort uden for de etablerede redaktioner.
Forslaget beskrives som en opdatering af medieansvaret til den digitale offentlighed. Begrundelsen er større ansvarlighed blandt aktører, der udgiver til mange mennesker via egne platforme. Kritikere stiller spørgsmål ved, om resultatet i praksis bliver øget kontrol med indhold og skarpere styring af den offentlige debat.
Den nye medieombudsmand skal føre tilsyn med alternative medieaktører. Det dækker blandt andet blogs, podcasts, mindre netmedier og profiler på sociale medier med fast offentlig formidling. Der indføres en ny norm for god offentliggørelsesskik, som denne gruppe skal følge.
Medieombudsmanden får ret til at reagere på offentliggjort indhold. Myndigheden får mulighed for at kræve sletning, genmæle og rettelser. Den får også ret til at gå ind i retssager, der udspringer af udgivelser, og til at henstille fri proces i sager inden for sit område. Sager om aviser, tv og radio sendes fortsat til Pressenævnet, mens digitale og uafhængige udgivere hører under den nye instans.
Lovforslaget lægger også op til strengere strafansvar for alternative medieaktører med betinget offentlig påtale. Der indføres ens regler for sletning af indhold og en enklere proces for genoprejsning for personer, der føler sig krænket. Afgift på aktindsigt i domme og kendelser for massemedier fjernes også.
Tilhængere peger på hurtigere klagebehandling og bedre beskyttelse mod ærekrænkelser og grove angreb. Modstandere peger på risiko for en nedkølende effekt, hvor mindre medier og enkeltpersoner bliver mere tilbageholdende med skarp kritik og kontroversielle emner. De frygter også mindre mangfoldighed i den offentlige debat.
Lovudkastet er nu i høring med frist den 27. februar. Derefter følger den politiske behandling.
Læs lovforslaget og høringsmaterialet her.
Tiltag som dette gør mig mere sikker på, at fysiske møder, hvor vi samles og drøfter medier, magt og samfund, har stor værdi. Se næste event her:
