Verdens største oliechok er sket. Derfor må illusionen opretholdes
Verdens energimarked har allerede oplevet den største forstyrrelse i moderne tid. Alligevel opfører priserne sig næsten, som om intet er sket.
Det Internationale Energiagentur advarer om den største forstyrrelse af olieforsyningen i moderne tid. Millioner af tønder olie dagligt er blevet påvirket af krigen i Mellemøsten og den ustabile situation omkring Hormuz-strædet.
Historisk ville en udvikling af den størrelse have sendt oliepriserne eksplosivt op.
Denne gang sker det ikke i samme tempo.
Det er ikke fordi energisystemet pludselig er blevet mere robust. Det skyldes, at der er enorme politiske og økonomiske interesser i at holde markedet stabilt.
For hvis konsekvenserne rammer for hurtigt, kan det få politiske systemer til at vakle.
Energimarkedet er fundamentet under økonomien
Olie er stadig en af de vigtigste drivkræfter i verdensøkonomien. Transport, fødevareproduktion, industri og militær kapacitet er alle afhængige af stabil energiforsyning.
Når oliepriser stiger kraftigt, spreder chokket sig gennem hele økonomien.
Benzin bliver dyrere. Transportpriser stiger. Fødevarer bliver dyrere at producere og transportere. Inflation accelererer.
Historisk har energikriser ofte udløst politisk uro og økonomiske kriser.
Hormuz er verdens energipulsåre
Hormuz-strædet mellem Iran og Oman er en af de mest kritiske passager i hele verdensøkonomien. Omkring en femtedel af al olie, der handles internationalt, passerer gennem denne smalle passage.
Tankskibe fra Saudi-Arabien, Irak, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater transporterer energi gennem strædet til resten af verden.
Hvis trafikken gennem Hormuz bliver alvorligt forstyrret, kan millioner af tønder olie dagligt blive fanget i regionen.
Det ville normalt udløse en voldsom reaktion på energimarkedet.
Derfor stabiliseres markedet
Vestlige regeringer har flere redskaber til at dæmpe markedets reaktion. Strategiske oliereserver kan frigives for midlertidigt at øge udbuddet. Samtidig spiller finansielle markeder en central rolle i prisdannelsen gennem futureshandel.
Disse mekanismer kan skabe stabilitet i en periode.
De kan købe tid.
Men de ændrer ikke den grundlæggende realitet i energisystemet.
Den politiske risiko
Hvis energipriser stiger for hurtigt, rammer konsekvenserne direkte ind i husholdningsbudgetter og virksomheder. Det kan accelerere inflation, presse økonomien og skabe politisk utilfredshed.
I mange vestlige lande er økonomien allerede presset af høj gæld, inflation og faldende købekraft.
Et pludseligt energichok kan derfor få langt større politiske konsekvenser end tidligere.
Derfor har regeringer en stærk interesse i at undgå panik på energimarkederne.
Stabilitet i energipriser er i praksis også stabilitet i det politiske system.
Et system der køber tid
Strategiske reserver og markedsinterventioner kan skabe ro i en periode. De kan dæmpe panik og give indtryk af stabilitet. Men de ændrer ikke de fysiske realiteter i energiforsyningen.
Hvis millioner af tønder olie forsvinder fra markedet, forsvinder de ikke fra den virkelige verden. De mangler stadig i systemet.
Hvis konflikten i regionen fortsætter, vil presset på energimarkedet derfor vokse. Jo længere situationen varer, desto sværere bliver det at holde markedet stabilt gennem midlertidige indgreb.
Det betyder, at den nuværende stabilitet på energimarkedet kan vise sig at være midlertidig.
Og hvis illusionen bryder sammen, kan konsekvenserne blive langt større end blot højere oliepriser. Energichok spreder sig hurtigt gennem økonomien. Transport, fødevareproduktion, industri og inflation rammes næsten øjeblikkeligt.
Derfor handler kampen om energimarkedet ikke kun om olie. Den handler også om politisk stabilitet.
De virkelige konsekvenser kan udskydes for en kort stund, men ikke for evigt.
